3 Fundering
Dette afsnit dækker alene fundering af huse i geoteknisk kategori 1 iht. Eurocode 7 (Dansk Standard, 2007g), som omfatter små og relativt simple konstruktioner, hvor det er muligt at sikre, at funktionskravene overholdes ud fra erfaring og uden noget egentligt geoteknisk dimensioneringsgrundlag. For huse i geoteknisk kategori 2 eller 3 henvises til SBi-anvisning 231, Fundering af mindre bygninger (Pedersen, 2011).
3.1 Krav til fundering
3.1.1 Krav til byggeprojektet
Fundering skal ske i overensstemmelse med retningslinjerne i Eurocode 7 – Del 1 (Dansk Standard, 2007g) – også kaldet geotekniknormen. I Eurocode 7 – Del 1 skelnes mellem geoteknisk kategori 1, 2 og 3. Afsnittet beskriver de krav, der gælder for huse, hvor fundering behandles i geoteknisk kategori 1, herunder krav til jordbund og omgivelser.
Betingelserne for, at et bygværk tilhører geoteknisk kategori 1, er (Dansk Standard, 2007g):
- at byggeriet er let. Den maksimale, regningsmæssige fundaments-last må være 250 kN på enkeltfundamenter og 100 kN pr. meter stribefundament. Huset må ikke være mere følsomt over for sætninger end normalt.
- når der er 0,30-0,40 m tykke jordtrykspåvirkede, in situ-støbte betonkældervægge med en feltstørrelse på indtil henholdsvis 10 m2 og 15 m2, hvis væggene kun er understøttet af tværvægge og kældergulv. Væggene kan have en feltstørrelse på henholdsvis 15 m2 og 20 m2, hvis de tillige er fastholdt foroven, fx af dækket. Væggene må ikke indeholde vindues- og dørhuller.
- at terrændæk og belægninger er udformet og dimensioneret efter gængse erfaringsregler uden nærmere beregningsmæssige undersøgelser.
- at der højst er 0,6 m komprimeret sand under gulvene.
Det indebærer, at alle småhuse med undtagelse af toetagers huse med kældre kan behandles i geoteknisk kategori 1, når husene i øvrigt er traditionelle med hensyn til materialevalg og udformning. Det betyder, at de eksempelvis kan tåle sædvanlige sætninger.
3.1.2 Krav til Jordbunds- og grundvandsforhold
Kravene til huse i geoteknisk kategori 1 medfører:
- at direkte fundering, opfyldninger og gulve skal funderes på faste, senglaciale eller ældre aflejringer. Det betyder, at jordbundsforholdene skal være gode og ukomplicerede.
- at der ikke må udgraves under grundvandsspejlet. De danske grundvandsforhold betyder, at det ret hyppigt og undertiden først under arbejdets udførelse konstateres, at et projekt skal omplaceres fra geoteknisk kategori 1 til geoteknisk kategori 2.
3.1.3 Forhold til omgivelserne
Huse, hvor fundering udføres i geoteknisk kategori 1, må ikke indebære risiko for beskadigelse af nabobygninger, kloak- og forsyningsledninger, offentlige trafikarealer m.m.
Desuden må gravearbejdet under udførelse af det nye fundament ikke beskadige eksisterende konstruktioners fundamenter.
Forholdene på naboarealerne kan dermed blive afgørende for valg af geoteknisk kategori. Afsnit 3.3, Afstandsforhold, beskriver, hvilke afstandskrav der gælder ved fundering og udgravning mod nabokonstruktioner, hvis byggeprojektet skal kunne henføres til geoteknisk kategori 1.
3.2 Jordbunds- og grundvandsforhold
3.2.1 Forundersøgelser
I geoteknisk kategori 1 er der ikke krav om, at der skal gennemføres en egentlig geoteknisk forundersøgelse. For både fundamenter og gulve gælder, at det ved inspektion af de færdige udgravninger skal godtgøres, at funderingen overalt sker på faste senglaciale eller ældre aflejringer. Disse aflejringer skal enten bestå af intakt friktionsjord eller fast, ikke-sprækket ler med en retningsgivende udrænet forskydningsstyrke, cu ~ cv, der er større end 80 kN/m2.
Inspektionen skal ifølge Eurocode 7 – Del 1 (Dansk Standard, 2007g) gennemføres af en person, der har tilstrækkelig geologisk og geoteknisk viden til at kunne foretage den nødvendige vurdering.
Inden byggeprojektet påbegyndes, er det hensigtsmæssigt at foretage indledende undersøgelser af jordbunds- og grundvandsforhold. Herved kan man mindske risikoen for, at man midt i byggeprocessen må ændre den planlagte funderingsform og eventuelt må henregne projektet til en højere geoteknisk kategori. Det kan have betydelige økonomiske konsekvenser.
Forurening på tidligere industrigrunde eller grunde i gamle byområder kan ligeledes hindre eller vanskeliggøre byggeri. Inden man begynder et bygge- eller anlægsarbejde, bør det undersøges, om grunden er forurenet.
Indledende undersøgelser består af en systematisk indsamling af følgende oplysninger om de geotekniske forhold:
- By- og landkort
- Besøg på stedet
- Erfaringer fra naboarealer
- Tidligere ændringer af terrænforhold.
By- og landkort
Det vil ofte være muligt at opnå brugelige, men foreløbige oplysninger om jordbunds- og grundvandsforholdene ved at gennemgå foreliggende materialer. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har udgivet by- og landkort, der giver gode oplysninger om arealernes geologiske opbygning. Fra GEUS vil der også ofte kunne indhentes oplysninger om tidligere boringer i nærheden. Luftfotografier kan undertiden give oplysninger om udstrækningen af særlige jordarter, fx områder der er uegnede til fundering.
Besøg på stedet
Indledende undersøgelser skal altid omfatte et besøg på stedet, så man direkte kan registrere oplysninger om terrænets bakker og lavninger, om vandspejlsforhold og om beliggenheden af søer, mosehuller og vandløb. Desuden kan besigtigelse af eventuelle åbne udgravninger give nyttige oplysninger om jordbundens opbygning.
Erfaringer fra naboarealer
Undersøg, om der på naboarealer er foretaget jordbundsundersøgelser, eller om der har været funderingsproblemer, fx i form af vanskelig fundering eller revnedannelser. De kommunale myndigheder kan måske give oplysninger om erfaringer, fx fra kloakeringsarbejder.
Opfyldninger
Det er nødvendigt at finde ud af, om der ved afgravning eller påfyldning er sket en ændring af arealets terrænforhold. Dårlige jordbundsforhold kan derved være tilsløret eller helt skjult. Værdifuld hjælp kan hentes i gamle kort fra Geodatastyrelsens hjemmeside, www.gts.dk
Oplysninger, som er fremskaffet på denne måde, må benyttes med forsigtighed, fordi oplysningerne om det aktuelle areal ikke har konkret geoteknisk indhold. Oplysningerne vil dog ofte kunne bidrage væsentligt ved planlægning af eventuelle videre jordbundsundersøgelser.
3.2.2 Geotekniske forhold
Projektet kan som udgangspunkt gennemføres i geoteknisk kategori 1, hvis de indledende undersøgelser viser, at der kan forventes bæredygtige lag af intakt friktionsjord eller fast, ikke-sprækket ler med retningsgivende udrænet forskydningsstyrke, cu ~ cv, større end 80 kN/m2 af mindst senglacial alder inden for 2 m under terræn. I modsat fald vil det være nødvendigt at gennemføre en egentlig geoteknisk forundersøgelse, og en sagkyndig må på basis heraf fastlægge den nødvendige funderingsform, se SBi-anvisning 231, Fundering af mindre bygninger (Pedersen, 2011).
Det niveau, som det bæredygtige lag vurderes at ligge i, benævnes overside af bæredygtige lag, OSBL.
Afrømningsniveauet, AFRN, er undersiden af svage eller sammen-trykkelige jordlag, fx blandet fyld, muld, muldet overjord og andre aflejringer med væsentligt organisk indhold. AFRN har betydning for både fundamenters og terrændæks udformning. Ligger AFRN lavt i forhold til den planlagte gulvkonstruktions underside, er det nødvendigt at udskifte den ikke-bæredygtige jord med sand- eller grusfyld. I geoteknisk kategori 1 må højst indbygges et lag på 0,6 m.
3.2.3 Grundvandsforhold
Gravearbejde skal i geoteknisk kategori 1 foregå over grundvandsspejlet. Strømmer der vand til udgravningen under gravearbejdet, må arbejdet straks indstilles. Herefter skal undersøgelser, for at fastlægge nødvendige tiltag til håndtering af problemet, iværksættes. Hvis vandet blot pumpes bort, kan tilstrømningen gøre udgravningen ustabil, og grundvandssænkningen kan beskadige de bærende jordlag og eventuelle nabokonstruktioner. I den situation må projektet henføres til geoteknisk kategori 2 eller 3, se SBi-anvisning 231, Fundering af mindre bygninger (Pedersen, 2011).
Det er derfor vigtigt at afdække variationer i grundvandsspejlets beliggenhed, inden gravearbejdet påbegyndes. Dette gøres med et nedboret pejlerør, fx et 32 mm tykt plastrør som forneden er hullet eller slidset. Omkring røret skal der være sand eller grus, der forhindrer, at jord trænger ind i røret.
3.2.4 Forurening
Forurening af en grund skyldes oftest tidligere menneskelig aktivitet. Det er derfor muligt at foretage en indledende vurdering af risikoen for, at grunden er forurenet ved at undersøge, hvilke aktiviteter der tidligere har været eller er på grunden.
Har der tidligere været industri, er der en relativt stor risiko for, at grunden er forurenet. Det gælder også småindustri og erhvervsaktiviteter, fx benzinsalg fra en enkelt stander ved købmanden og autoværksted i baggården.
Har der været egentlig industri på arealet, anbefales det at søge sagkyndig bistand til en regulær forureningsundersøgelse.
Har der tidligere været losseplads eller fyldplads, er der også en relativt stor risiko for, at grunden er forurenet med skadelige stoffer.
Fyld i byområder indeholder ofte byggeaffald, aske og slagge, hvilket kan give problemer ved bortskaffelse af fylden. Desuden er der i boligejendomme ofte olietanke og dermed risiko for olieforurening.
Registrering af forurenede grunde
For at sikre overblik over jordforureningen i Danmark skal forureninger, der udgør en trussel for miljøet, kortlægges. Kortlægningen kan ske på vidensniveau 1 eller vidensniveau 2.
En ejendom er kortlagt på vidensniveau 1, når man har oplysninger om, at der har været aktiviteter på ejendommen, der kan have forurenet jord eller grundvand. En ejendom er kortlagt på vidensniveau 2, når man på baggrund af en miljøteknisk undersøgelse har konstateret, at jorden eller grundvandet på ejendommen rent faktisk er forurenet.
Selv om der ikke er konstateret forurening, kan en grund være omfattet af en områdeklassificering. En områdeklassificering indebærer, at jorden betragtes som lettere forurenet og dermed skal opfylde regler for jordflytning, så forureningen ikke spredes til områder uden forurening.
Det er regionerne, der kortlægger forurenede og muligt forurenede grunde. Når en grund bliver kortlagt, registreres dette i det offentlige matrikelregister hos Geodatastyrelsen, se www.gts.dk. Regionerne kan også oplyse, hvorvidt en grund er kortlagt.
Kommunerne udpeger de områdeklassificerede områder. Information om klassifikation og jordflytning findes på regionernes og kommunernes hjemmesider.
Som udgangspunkt er al jord i byzone områdeklassificeret.
Flytning af jord
Inden jorden flyttes, skal forureningsgraden undersøges og klassificeres. Det sker gennem analyser efter gældende regler. Flytning af jord, som er kortlagt som forurenet eller områdeklassificeret, skal desuden anmeldes til kommunen. Kommunen henviser til en godkendt jordmodtager på baggrund af analyseresultater fra jordpartiet. For områdeklassificeret jord gælder dog, at op til 1 m3 jord kan afleveres på den kommunale genbrugsplads uden anmeldelse, hvis jorden ikke er kortlagt som forurenet.
Opdagelse af forurening
Støder man på forurening på en grund, hvor der ikke er kortlagt forurening, skal arbejdet stoppes, og kommunen orienteres. Hvis man på en grund, der er kortlagt som forurenet, finder en anden type forurening end den, der er kortlagt, skal arbejdet også stoppes, og kommunen orienteres.
Når en grund er kortlagt som forurenet, afgør regionen, om den er omfattet af videre offentlig indsats. Regionerne afgør hvert år, hvilke forurenede grunde, der skal undersøges yderligere og eventuelt afværges for offentlige midler. Prioriteringen afhænger blandt andet af risikoen for, at forureningen skader grundvand, indeklima eller mennesker.
SBi-anvisning 231, Fundering af mindre bygninger (Pedersen, 2011) beskriver, hvilke undersøgelser og foranstaltninger der må udføres, når forurening opdages.
Ejer man en forurenet grund og har købt den uden at vide, at den var forurenet, kan man få hjælp til at få undersøgt grunden og få gjort noget ved forureningen. Reglerne herfor er samlet under værditabsordningen, se pjecen Min boliggrund er forurenet (Miljøstyrelsen, 2009).
3.3 Afstandsforhold
3.3.1 Nærhed til eksisterende konstruktioner
Fundering i nærheden af eksisterende nedgravede konstruktioner kræver, at særlige retningslinjer for grænsefladen mellem nye og eksisterende konstruktioner overholdes.
Ud over at de færdige konstruktioner skal opfylde retningslinjerne, er der også krav til gravearbejdet under etablering af fundamenterne.
Er det ikke muligt at opfylde kravene i dette afsnit, må projektet henføres til geoteknisk kategori 2 eller 3, se SBi-anvisning 231, Fundering af mindre bygninger (Pedersen, 2011).
3.3.2 Fundamenter nær ledninger og tilfyldte grave
Funderingsdybde og afstande indrettes, så retningslinjerne i denne anvisning er opfyldt. Det sikrer, at fundamentet ikke får utilsigtede sætninger, og at ledningen ikke beskadiges.
Placeres et nyt fundament i nærheden af en tidligere udgravning, skal der tages hensyn hertil, når funderingsdybden fastlægges. Grænsefladen fra bunden af den tidligere udgravning til kanten af det nye fundament i funderingsniveau skal have anlæg på mindst 1,5, dog ikke stejlere end jordens naturlige skræntvinkel. Undersiden af det nye fundament skal selvfølgelig også være ført ned til oversiden af det bæredygtige lag (OSBL) og ligge i frostsikker dybde, se figur 15.
Den samme fremgangsmåde kan anvendes i forbindelse med nærliggende udgravninger med begrænset udstrækning, fx en tilfyldt grav til en olietank.
Figur 11. Krav til placering af fundament nær ledninger og tilfyldte grave.
3.3.3 Fundamenter nær kældervægge
Funderingsdybde og afstande indrettes, så retningslinjerne i figur 12 er opfyldt. Det sikrer, at det nye fundament ikke får utilsigtede sætninger, og at kældervæggen ikke udsættes for større belastninger, end den er dimensioneret for.
Det nye fundament skal funderes under det niveau, der fastlægges af grænsefladen, der udgår fra toppen af den velkomprimerede fyld med anlæg a = mindst 1,5. Hvis grænsefladen med anlæg a = 1 fra det nye fundament skærer den eksisterende kældervæg, skal en sagkyndig undersøge, om kældervæggen kan optage belastningen fra det nye fundament. Alternativt kan det nye fundament funderes dybere.
Figur 12. Krav til placering af fundament nær eksisterende kældervæg.
3.3.4 Gravearbejdets udførelse
De tilladelige skråningsanlæg for udgravning med frie skråninger i geoteknisk kategori 1 fremgår af tabel 7.
Tabel 7. Tilladelige skråningsanlæg for udgravninger.
Gravedybde indtil 1,5 m [m] | Gravedybde indtil 2,6 m [m] | |
|---|---|---|
Kohæsionsjord 1) | 0,6 | 0,6 |
Friktionsjord 2) | 0,8 | 1,0 |
- I jord, der med sikkerhed består af kohæsivt materiale, fx ler, kan der kortvarigt og i en periode med tørt vejr eventuelt anvendes lodrette sider i dybder indtil 1,7 m.
- Grovkornede jordarter, fx silt, sand og grus.
Udgravningsarbejder skal foregå i intakte sand- eller grusmaterialer (friktionsjord) eller i faste ikke-sprækkede ler- eller silikataflejringer (kohæsionsjord), se SBi-anvisning 231, Fundering af mindre bygninger, afsnit 8.1.1, Udgravning i geoteknisk kategori 1 (Pedersen, 2011).
Eksisterende fundamenter på kohæsionsjord
I nærheden af eksisterende fundamenter, der hovedsageligt bærer lodret last og i øvrigt er funderet på faste, ikke-sprækkede aflejringer af kohæsionsjord i overensstemmelse Eurocode 7 – Del 1 (Dansk Standard, 2007g), må der uden særlige undersøgelser graves til den grænseflade, som er vist i figur 13.
Hvis fundamentet er dimensioneret i geoteknisk kategori 3, jf. Eurocode 7 – Del 1 (Dansk Standard, 2007g) og/eller høj konsekvensklasse, jf. Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007b), må anvisningerne i figur 13 ikke benyttes uden videre. Det må de heller ikke, hvis udgravningen når ned under vandspejlsniveau.
Figur 13. I nærheden af eksisterende fundamenter i kohæsionsjord (ler), som ikke er sprækket, kan der graves ned til den viste grænseflade.
Eksisterende fundamenter på friktionsjord
I friktionsjord kan der i nærheden af eksisterende fundamenter, der hovedsageligt bærer lodret last og i øvrigt er funderet i overens-stem-melse med Eurocode 7 – Del 1 (Dansk Standard, 2007g), uden videre graves til de grænseflader, som er vist i figur 14. Dette gælder dog ikke, hvis fundamentet er dimensioneret i geoteknisk kategori 3 og/eller høj konsekvensklasse (Dansk Standard, 2007b), eller udgravningen rækker ned under grundvandsspejlet.
Større udgravninger og rendegravninger må kun nå ned til den øverste grænseflade. Udgravning til den nederste grænseflade indebærer en svækkelse af fundamentets lodrette bæreevne, og en udgravning hertil kan derfor her kun ske, hvis afstivede render anvendes, som vist i figur 14.
Figur 14. I nærheden af eksisterende fundamenter i friktionsjord, dvs. silt, sand og grus, kan der uden afstivning graves ned til den øverste af de viste grænseflader, som starter fra overside betongulv. Når udgravningen afstives, og den ikke er for bred, kan den føres dybere, men ikke under den nederste af de viste grænseflader.
3.4 Fundamenter og terrændæk
3.4.1 Stribefundamenter
Et stribefundament udformes som vist i figur 15. Som fundament betragtes kun den del, der er omgivet af jord – i det følgende benævnt fundamentsklodsen. Den del, der ligger over terræn, kaldes bygningens sokkel. Fundamentsklodsen består af beton støbt på stedet med vandret underside. Soklen kan ligeledes være støbt på stedet eller være opmuret af betonhulblokke eller letklinkerbetonblokke.
Fundamentsklodsen og soklen skal have mindst samme bredde som den bærende del af væggen og placeres normalt symmetrisk omkring denne. Fundamentsklodsen skal have en udstrækning og placering, både i vandret og lodret retning, som sikrer:
- at fundamentsklodsens overside er over eller i niveau med undersiden af den planlagte terrændækopbygning.
- at fundamentsklodsens underside mindst er ført til OSBL.
- at fundamentsklodsens underside mindst er ført til frostfri dybde (normalt 0,9 m under færdigt terræn).
- at nødvendige afstande og dybder i forhold til eksisterende konstruktioner/ledninger er overholdt.
- at gravearbejdet kan udføres over grundvandsspejlet.
- at gravearbejdet kan gennemføres med de tilladelige skråningsanlæg.
- at gravearbejdet kan udføres, uden at det indebærer risiko for skade på eksisterende konstruktioner/ledninger.
Figur 15. Tværsnit af stribefundament. OSBL = overside af bæredygtigt lag. AFRN = afrømningsniveau.
Eventuelle fundamenter under bærende/afstivende indvendige vægge i huse med terrændæk skal alene føres til OSBL, idet de som følge af temperaturforholdene under huset ikke vil være udsat for frost. De skal dog fortsat opfylde kravene i tabel 8 og 9. Ikke bærende/afstivende vægge kan normalt understøttes direkte på betonpladen i et terrændæk. De maksimale linje- og punktlaster, der kan optages, afhænger af betonpladen og isoleringsmaterialet og fremgår af produktkatalogernes vejledninger.
Fundamentsklodsens mindstedimensioner
Ved beregning af fundamentsklodsens nødvendige dimensioner kan det i geoteknisk kategori 1 forsigtigvis forudsættes, at jorden har en regningsmæssig bæreevne på 150 kN/m2. Den regningsmæssige last på fundamentsfladen må ikke være større og må desuden ikke overstige 100 kN pr. løbende meter stribefundament eller 250 kN på enkeltfundamenter. Der må ikke forekomme væsentlige vandrette kræfter, og lasten skal angribe centralt i fundamentsfladen.
Lasten består af summen af egenlasten fra husets konstruktion, G, inklusive fundamentet, og den variable last i og på huset. Den variable last består af nyttelasten, Q, og naturlast, fx sne, Qs. Indførelsen af partialkoefficienter på laster og den forsigtigt ansatte regningsmæssige bæreevne på 150 kN/m2 sikrer, at dimensioneringen i geoteknisk kategori 1 sker med fornøden sikkerhed mod brud.
Fundamentsklodser under vægge i småhuse kan i geoteknisk kategori 1 udføres med de mindstedimensioner, som fremgår af tabel 8 eller tabel 9. Som det fremgår af figur 15, kan mindstehøjden, h, fastlægges som den dybde, der mindst skal funderes til under underside af isolering og kapillarbrydende lag i gulvkonstruktionen.
Tabel 8 og tabel 9 gælder kun huse, hvor lasten er mindre end 50 kN pr. løbende meter.
Tabel 8. Mindste dimensioner (jf. figur 15) i geoteknisk kategori 1 for fundamentsklodser under vægge. Tabellen gælder for huse uden kælder, men eventuelt med krybekælder.
Hustype | Under ydervægge | Under bærende indvendige vægge | Under ikke-bærende indvendige vægge | |||
|---|---|---|---|---|---|---|
Højde [m] | Bredde [m] | Højde [m] | Bredde [m] | Højde [m] | Bredde [m] | |
1 etage | 0,30 2) | 0,30 3) | 0,30 | 0,30 | 1) | 1) |
1½ etage | 0,30 2) | 0,35 3) | 0,30 | 0,40 | 0,20 | 0,25 |
2 etager | 0,30 2) | 0,40 3) | 0,30 | 0,50 | 0,20 | 0,25 |
- Ikke-bærende indvendige vægge i letbeton eller ½-stens teglmur i maks. én etagehøjde kan anbringes direkte på betonpladen i et terrændæk. Under skorstene, pejse og lignende må der skelnes mellem tunge og lette materialer. Murede skorstene og pejse kræver eksempelvis en fundamentsklods med en højde mindst svarende til den, der er anført for bærende vægge.
- Traditionelt stribefundament ført til OSBL, dog mindst frostsikker dybde.
- Fundament og sokkel skal mindst have samme bredde som den bærende del af ydervæggen.
Tabel 9. Mindste dimensioner (jf. figur 15) i geoteknisk kategori 1 for en fundamentsklods under vægge for huse med kælder.
Hustype | Under ydervægge | Under bærende indvendige vægge | Under ikke-bærende indvendige vægge | |||
|---|---|---|---|---|---|---|
Højde [m] | Bredde [m] | Højde [m] | Bredde [m] | Højde [m] | Bredde [m] | |
1 etage | 0,30 | 0,50 | 0,30 | 0,50 | 1) | 1) |
1½ etage | 0,30 | 0,50 | 0,30 | 0,50 | 0,20 | 0,25 |
2 etager | Beregnes | Beregnes | Beregnes | Beregnes | Beregnes | Beregnes |
- Ikke-bærende indvendige vægge i letbeton eller ½-stens teglmur i maks. én etagehøjde kan anbringes direkte på et betongulv. Under skorstene, pejse og lignende må der skelnes mellem tunge og lette materialer. Murede skorstene og pejse kræver eksempelvis en fundamentsklods med en højde mindst svarende til den, der er anført for bærende vægge.
I stedet for at anvende tabel 8 og tabel 9 kan dimensionerne fastlægges mere præcist ved beregninger, se SBi-anvisning 231, Fundering af mindre bygninger (Pedersen, 2011). Dette indebærer dog, at der skal gennemføres egentlige geotekniske undersøgelser.
Udformning
Hvis afrømningsniveauet ligger dybere end stribefundamentets overside, figur 15, kan den øverste del af fundamentet støbes i forskalling. Alternativt kan den udføres af udstøbningsblokke af beton eller letklinkerbeton (fundamentsblokke) eller massive letklinkerbetonblokke.
I fundamentsklodsen ilægges 2 stk. Ø12 ribbestål i top og bund som minimumsarmering til sikring mod revnedannelse i fundamentet. Der anvendes Beton 12 eller bedre.
Opmuring med udstøbningsblokke eller letklinkerbetonblokke er beskrevet i leverandørernes vejledninger.
Indstøbninger eller udsparinger
For at sikre husets stabilitet er det ofte nødvendigt at forankre tagkonstruktion og/eller vægge i fundamenterne. Placeringen af ankre skal være fastlagt, inden fundamenterne støbes, idet indstøbning enten skal ske samtidig med fundamentsstøbningen eller udføres senere i udsparinger i fundamenterne. Det samme gælder for placering af stikdræn, se SBi-anvisning 231, Fundering af mindre bygninger, afsnit 5.3, Stikdræn (Pedersen, 2011).
Ledninger
Hvor normale spildevandsledninger går på tværs af gennemgående fundamenter, og hvor ledningernes underkant er mindre end 0,6 m under fundamentets underkant, er det normalt god praksis at føre fundamentet mindst 0,1 m ned under ledningerne i en bredde på 0,6 m på hver side af ledningerne, se figur 16.
Figur 16. Fundamentet skal sænkes på begge sider af en ledning, der føres på tværs af fundamentet.
Ligger afløbsledningerne dybere, skal der træffes særlige foranstaltninger mod skader på ledninger og fundamenter.
Aftrapning af fundament
Aftrapning af stribefundamenter kan ske med vandret underside i spring på maksimalt 0,6 m og med en resulterende hældning, som ikke er stejlere end 1:1. Opfyldelse af dette krav er blandt andet af stor betydning for huse med delvis kælder, se figur 17.
Figur 17. Aftrapning af stribefundament.
3.4.2 Terrændæk
Et terrændæk er en gulvkonstruktion, som er direkte funderet på jorden. Gulvkonstruktionen kan udformes som vist i figur 18.
Gulvkonstruktionen kan være opbygget af en 0,10 m betonplade (Beton 20, armeret med Ø5 pr. 150 mm i begge retninger midt i pladen), der er støbt oven på et mindst 0,15 m tykt kapillarbrydende lag. Dette lag kan bestå af grovkornet materiale (grus, nøddesten, singels eller 10-20 mm coatede letklinker) eller kapillarbrydende hårde isoleringsplader. Hvis der ikke anvendes isoleringsplader, kan geotekstil forhindre betonen i at trænge ned i det grovkornede lag.
Figur 18. Gulvkonstruktion opbygget som terrændæk.
Det kapillarbrydende lag i et terrændæk skal hvile på jordlag, hvis egenskaber mindst opfylder kravene til AFRN, se afsnit 3.4.1, Stribefundamenter. Ligger AFRN dybere, skal den ikke-bæredygtige jord bortgraves og erstattes med udskiftningsmaterialer.
Laget med udskiftningsmaterialer må højst være 0,6 m tykt.
Udskiftningsmateriale er normalt en sand- eller grusfyld, der er karakteriseret ved at være fri for sten med en kornstørrelse større end 90 mm og ved højst at indeholde 10 % korn i ler- og siltfraktionen. Materialet skal desuden være rent, se SBi-anvisning 231, Fundering af mindre bygninger, afsnit 6.1.3, Udskiftning af materialer (Pedersen, 2011).
3.5 Kældre og krybekældre
3.5.1 Kælderydervægge
Ydervægge i både kældre og kryberum skal kunne overføre lodrette laster fra overliggende vægge og dæk, modstå det vandrette jordtryk fra jorden og føre denne last videre til kældergulvet, til tværgående kældervægge og eventuelt til dækket over kælderen.
Kælderydervægges opbygning
Kælderydervægge kan udføres af udstøbningsblokke af beton eller letklinkerbeton eller af massive letklinkerbetonblokke. De kan også støbes på stedet i forskalling med Beton 12 eller bedre, se afsnit 3.4.1, Stribefundamenter. Væggene skal have mindst samme tykkelse som de vægge, de bærer. Eksempler på kælderydervægge er vist i figur 19.
I kælderydervægge udført som hulmure anbefales det at anbringe en ekstra række bindere under dækket.
Da sikring af husets stabilitet kræver forankring over for opadrettet last, skal ankre indstøbes i kælderydervæggene – eller i fundamenterne, hvis væggene er udført af massive letklinkerbetonblokke.
Last på overliggere over vinduer og døre kan bestemmes ved hjælp af afsnit 2.3, Lodrette laster.
Kælderydervægge udført som beskrevet i dette afsnit opfylder de brandtekniske krav.
Figur 19. Snit i kælderydervæg ved henholdsvis lavtliggende og højtliggende terræn. Den øverste del af kælderydervæggen er udført som en isoleret hulmur. Da kælderydervæggens øverste del er udført som hulmur, må den ikke regnes understøttet af kælderdækket over for jordtryk.
Mod det lavtliggende terræn er der i formuren over kældervinduet anbragt en tegloverligger, der skal bære formuren, og i bagvæggen er der anbragt en fabriksfremstillet armeret betonbjælke, som skal bære dæk og bagvæg.
Mod det lavtliggende terræn er der i formuren over kældervinduet anbragt en tegloverligger, der skal bære formuren, og i bagvæggen er der anbragt en fabriksfremstillet armeret betonbjælke, som skal bære dæk og bagvæg.
Kælderydervægges dimensionering
Jordtrykspåvirkede kælderydervægge og krybekælderydervægge vil i reglen kun kunne regnes understøttet langs tre sider – undersiden og de to lodrette sider, se figur 20.
Figur 20. For 3-sidet understøttede kælderydervægge bestemmes feltstørrelsen som h × l, hvor h er den jordtrykspåvirkede højde og l er afstanden mellem de tværgående vægge. t angiver vægtykkelsen.
Kælderdæk af fx letklinkerbeton eller porebeton kan understøtte kælderydervæggen foroven, hvis samlingen mellem dæk og kældervæg er udført korrekt, og hvis den øverste del af kældervæggen er forstærket, fx med armering. Armeringen skal sikre, at væggen får den nødvendige styrke.
Frie lodrette kanter skal understøttes af stålprofiler, som kan føre kræfterne fra jordtrykket til kældergulvet og til dækket over kælderen.
Udformning og dimensionering af kælderydervægge af udstøbningsblokke eller letklinkerbetonblokke er beskrevet i leverandørens vejledning.
Kælderydervægge af beton støbt på stedet kan udføres i henhold til Eurocode 2 (Dansk Standard, 2008a). I geoteknisk kategori 1 kan kældervægge støbt på stedet udføres uden konstruktiv armering, såfremt de ikke udføres med større feltstørrelser end angivet i tabel 10. Feltstørrelsen for 3-sidet understøttede vægge bestemmes som h × l, se figur 20. For 4-sidet understøttede vægge er h afstanden fra den nedre til den øvre understøtning, dvs. afstanden fra terrændæk til kælderdæk.
Støbes ikke konstruktivt armerede kælderydervægge af beton på stedet, ilægges vandret, langsgående svindarmering eller revnefordelende armering i form af Ø10 B550 ribbestål både udvendigt og indvendigt. Armeringsafstanden er 300 mm og 200 mm for henholdsvis 300 mm og 400 mm tykke vægge. Armeringen føres om hjørner, også ved tværvægge. Stødlængden skal være 600 mm.
Kælderydervægge af udstøbningsblokke i samme tykkelse kan udføres med feltstørrelse som anført i tabel 10, mens kældervægge af letklinkerbetonblokke ikke må udføres med feltstørrelser større end 60 % af de anførte værdier.
Tabel 10. Maksimal feltstørrelse, h × I, for ikke konstruktivt armerede kælderydervægge af Beton 12 eller udstøbningsblokke udlagt i henhold til leverandørens anvisninger og udstøbt med Beton 12. h og l er defineret i figur 20.
Understøtning | Vægtykkelse, t | |
|---|---|---|
300 mm | 400 mm | |
3-sidet | 10 m2 | 15 m2 |
4-sidet | 15 m2 | 20 m2 |
For vægtykkelser mellem 300 mm og 400 mm bestemmes den maksimale feltstørrelse ved interpolation mellem talværdierne. Er kælderydervæggens øverste del udført som hulmur, bør feltstørrelserne ikke udnyttes fuldt ud, hvis hulmuren er ført mere end 200 mm under terræn. Feltstørrelser er fastsat på grundlag af (Mortensen, 1982)
Det er en forudsætning for de anførte feltstørrelser i tabel 10, at tilbagefyldningen omkring kælderen sker med sandfyld, og at der kun optræder beskeden overfladelast og ingen koncentrerede laster inden for 2 m fra væggen. Tilfyldningen skal i øvrigt udføres, så der først tilfyldes omkring hjørnerne og først derefter tilfyldes ved vægfladerne.
3.5.2 Kælderindervægge
Fundering skal ske i overensstemmelse med oplysningerne i tabel 9.
3.5.3 Kældergulve
Kældergulve opbygges som terrændæk, se afsnit 3.4.2, Terrændæk.
3.6 Udførelse
3.6.1 Forarbejde
Når det er fastlagt, hvor på grunden og hvor dybt fundamenterne skal placeres, kan gravearbejdet påbegyndes.
Normalt afrømmes jorden i hele byggefeltet til et niveau svarende til den planlagte gulvkonstruktions underside, dog mindst AFRN. Herefter udgraves fundamentsrenderne til fornøden dybde.
Under gravearbejdet skal kravene vedrørende skråningsanlæg og afstande til nabokonstruktioner overholdes, se afsnit 3.3, Afstandsforhold. Der må ikke graves under grundvandsspejlet.
3.6.2 Udgravningskontrol
Under gravearbejdet bør man benytte muligheden for at undersøge den jord, hvorpå der skal funderes. Det gør det muligt at kontrollere, at alle projektforudsætninger, herunder specielt forudsætninger vedrørende jordens art og styrke, er opfyldt. Viser kontrollen, at forudsætningerne ikke er opfyldt, skal man overveje, om der kan funderes til større dybde, eller om projektet skal henføres til en højere geoteknisk kategori, med henblik på egentlig dimensionering af fundamentet.
Udgravningskontrol omfatter følgende:
- Geologisk besigtigelse
- Kontrol af styrke
- Oprensning
- Frostbeskyttelse
- Registrering og håndtering af evt. forurening.
Geologisk besigtigelse
Samtlige fundamentsrender og -huller samt udgravninger til gulve og ledninger skal besigtiges. Besigtigelsen skal være så grundig, at den sikrer tilstrækkeligt kendskab til de geologiske forhold. Supplér eventuelt med gravninger og boringer, fx med håndboreværktøj, se SBi-anvisning 231, Fundering af mindre bygninger (Pedersen, 2011).
Kontrol af styrke
I geoteknisk kategori 1 skal det ved en skønsmæssig bedømmelse godtgøres, at funderingen sker på senglaciale eller ældre aflejringer (OSBL), der består af intakt friktionsjord eller af fast, ikke-sprækket ler med en udrænet forskydningsstyrke, cu, på mindst 80 kN/m2.
Afrømningsniveauet (AFRN) kan skønsmæssigt fastsættes som undersiden af svage og sammentrykkelige lag som:
- Ukontrolleret fyld
- Aflejringer med væsentligt organisk indhold samt tørv, gytje og muld
- Enhver kohæsionsjord med udrænet forskydningsstyrke, cu ~ cv, mindre end 20 kN/m2.
Disse skøn kan være meget vanskelige, bl.a. fordi det forudsætter en vis geoteknisk viden. Ved den mindste tvivl må en sagkyndig tilkaldes.
Oprensning
For at begrænse sætninger mest muligt skal det umiddelbart inden støbning kontrolleres, at fundamenter og gulvkonstruktion kommer til at hvile direkte på uforstyrret jord. Derfor skal al nedfalden, løsnet, opblødt og frossen jord samt udtørret fedt ler fjernes.
Længere tids påvirkning fra vejret eller fra færdsel på en bygge-plads kan udbløde udgravningens bund meget. I sommerhalvåret er der også risiko for, at blotlagt fedt ler udtørres. De oprensede arealer kan beskyttes mod vejrpåvirkning med en afdækning. Opblødes eller udtørres jorden igen, må den oprenses på ny.
Frostbeskyttelse
Undgå efter støbning at jorden under fundamenter og gulve fryser, og iværksæt eventuelt frostbeskyttelse.
Forurening
Støder man på forurening på en grund, hvor der ikke er kortlagt forurening, skal arbejdet stoppes, og kommunen orienteres. Er grunden kortlagt som forurenet, og finder man en anden type forurening end den, der er kortlagt, skal arbejdet ligeledes stoppes, og kommunen orienteres. Se afsnit 3.2.4, Forurening.
3.6.2 Støbearbejde
I henhold til Eurocode 2, Betonkonstruktioner (Dansk Standard, 2008a) skal betons trykstyrke kontrolleres, men leveres betonen fra en betonfabrik, som er underlagt et akkrediteret certificeringsorgan, anses kontrollen på fabrikken for tilstrækkelig. Beton kan endvidere uden styrkekontrol blandes på byggepladsen til vægge med feltstørrelser, der ikke er større end som angivet i tabel 10. Betonens sætmål bør ligge mellem 60 og 100 mm og må ikke være over 150 mm.
Krav til betonmaterialer og arbejdsudførelse findes nærmere beskrevet i DS/EN 13670, Udførelse af betonkonstruktioner (Dansk Standard, 2010a).
Under støbning skal betonen komprimeres omhyggeligt med stavvibrator. Eventuelle stenreder og huller skal repareres med cementmørtel 1:3.
Støbning af vægge skal ske i en arbejdsgang uden støbeskel, med-mindre der træffes særlige forholdsregler.
Efter støbningen skal betonen holdes tildækket mod udtørring og eventuel frysning i henhold til betonproducentens anvisninger.
3.6.4 Opmuring af sokler/kældervægge
Ved opmuring af sokler og kældervægge med udstøbningsblokke og massive letklinkerblokke følges leverandørens vejledning.
3.6.5 Kontrol af udskiftningsmaterialer
Under gulve eller fundamenter kan indbygges fyld. Skal dette udskiftningsmateriale bære gulve eller fundamenter, er det nødvendigt at kontrollere:
- Udskiftningsmaterialet, der skal vurderes egnet til formålet.
- Tykkelsen af hvert lag udskiftningsmateriale, der skal overkøres med komprimeringsmateriellet. Selv kraftige pladevibratorer eller vibrerende tromler kan normalt kun komprimere et 0,3 m tykt lag ad gangen. Små pladevibratorer kan ikke klare mere end ca. 0,1 m ad gangen. Vanding af udskiftningsmaterialet vil næsten altid forbedre komprimeringsmateriellets effekt.
- Antal overkørsler pr. lag udskiftningsmateriale. Som regel er tre til fem tilstrækkeligt.
Hvis det indbyggede lag er tykkere end 0,6 m, må projektet henføres til en højere geoteknisk kategori med øgede krav til kontrol.
3.6.6 Tilfyldning
Tilfyldning mod kælderydervægge må ikke påbegyndes, før kældergulvet er støbt og de afstivende tværvægge er udført. Forudsætter man, at kælderydervæggene er 4-sidet understøttede, skal også dækket over kælderen være udført. Der foretages først tilfyldning omkring hjørnerne, derefter tilfyldes vægfladerne. Tilfyldningen bør foregå med forsigtighed, når der anvendes maskinkraft.