5 Etageadskillelser og bjælker

Dette afsnit omhandler dimensionering og udførelse af etageadskillelser og bjælker. Dimensioneringstabellerne er udarbejdet i henhold til gældende eurocodes.

Etageadskillelser i småhuse er normalt lette dæk af træ, stål eller præ-fabrikerede elementer af porebeton eller letklinkerbeton, men kan også være tunge betondæk. Bjælker kan anvendes som overliggere og er som regel af træ, limtræ, stål, beton, letklinkerbeton, porebeton eller tegl. 

På etageadskillelsens overside monteres gulv, og på undersiden monteres loftbeklædning. Etageadskillelser i småhuse fungerer oftest statisk som simple bjælker uden indspændinger eller lignende ved deres vederlag. Etageadskillelser og overliggere skal være modstandsdygtige over for brand og have tilstrækkelig styrke og stivhed. 

Træbjælkelag er som regel opbygget af massivt spærtræ, der normalt er 150-300 mm i højden. Bjælkeafstanden afhænger af spændvidde og belastning. Tabel 22 angiver fri spændvidde for bjælker med forskellige dimensioner og afstande, der normalt bestemmes af nedbøjningskriteriet u/l < 1/600. Figur 39 viser, hvordan et træbjælkelag kan opbygges.

Tabel 23 angiver faktorer som funktion af styrkeklasserne. Værdierne i tabel 22 skal multipliceres med disse faktorer.

Tabel 22. Fri spændvidde (lysvidde) for træbjælkelag [m].

Tabeloplysningerne er udarbejdet under følgende forudsætninger: Konstruktionstræ af styrkeklasse C18 i henhold til Eurocode 5, Trækonstruktioner (Dansk Standard, 2007f). Egenlast af bjælkelag, gulv, loft og isolering: 0,5 kN/m². Skillevægge: 0,5 kN/m². Nyttelast: 1,5 kN/m². Nedbøjning: Spændvidden angivet i tabellen vil højst give en øjeblikkelig nedbøjning for nyttelast på 1/600 af spændvidden. Stivheden bør øges, hvor nedbøjninger virker skæmmende eller kan skade konstruktioner. Af hensyn til minimering af vibrationer er der en øvre begrænsning på 5,0 m af spændvidden. 

Tabel 23. Faktorer som funktion af styrkeklasse.

Når der udføres store åbninger eller huller gennem træbjælkelag, skal der etableres en udveksling, der er tilstrækkelig stærk til at overføre kræfterne til andre bærende bjælker. Den forøgede last, der opstår ved udveksling, kan betyde, at bjælkelaget skal forstærkes med en eller flere bjælker.

Figur 39. Eksempel på opbygning af et træbjælkelag.

Stålprofildæk er opbygget af galvaniserede tyndpladeprofiler, der normalt er 150-300 mm i højden. Profilerne er C- eller U-profiler, og bjælkeafstanden afhænger af spændvidde og belastning. 

I hulrummet mellem etagedæksprofilerne og monteringsprofilerne placeres mindst 30 mm mineraluld. Etagedæk dimensioneres for nedbøjning og bæreevne. Lette stålprofildæk kan dimensioneres ved hjælp af tabel 24.

Tabel 24. Lette stålprofildæk. Fri spændvidde (lysvidde) for C-profiler [m].

Tabeloplysningerne er udarbejdet i henhold til Eurocode 3 (Dansk Standard, 2007d) under følgende forudsætninger: Etagedækket er opbygget af galvaniserede tyndpladeprofiler (C-profiler), normalt 150-300 mm i højden. Stålkvalitet S350 med maksimal karakteristisk flydespænding 350 MPa, med et elasticitetsmodul på 0,21 ∙ 10⁶ MPa. Egenlast af loft: 0,25 kN/m², lette vægge: 0,5 kN/m² og gulv: 0,15 kN/m². Nyttelast: 1,5 kN/m². Nedbøjning: Tabellens værdier vil for nyttelast alene medføre en øjeblikkelig nedbøjning på højst 1/600 af spændvidden. For egenlast vil nedbøjningen højst være 1/400 af spændvidden.

Figur 40. Eksempel på et let stålprofildæk.

Under vådrum, dvs. baderum, wc-rum med gulvafløb og lignende vil der som regel være et betondæk støbt på stedet, der sikrer lydisolation, og som udgør et formstabilt underlag for vådrummets beklædninger og installationer.

Betondæk støbes normalt på stedet med indstøbt bærende armering i undersiden. For at mindske svind indlægges netarmering Ø6 mm pr. 200 mm i oversiden. Fortsætter betondækket kontinuerligt hen over en understøtning, bør dækket armeres i oversiden med mindst samme armering som i undersiden. Betondækket bærer gulvkonstruktion, egenvægt og nyttelast. 

Tabel 25 angiver størst mulig spændvidde af betondæk støbt på stedet.

Tabel 25. Størst mulig spændvidde for betondæk støbt på stedet.

Tabeloplysningerne er udarbejdet i henhold til Eurocode 2 (Dansk Standard, 2008a) under følgende forudsætninger: Normal konsekvensklasse. Beton: Minimal karakteristisk trykstyrke er 20 MPa og bøjningstrækstyrke 2,2 MPa og med et elasticitetsmodul på 31.000 MPa og en krybningsfaktor på 2. Armering: Svejst armeringsnet med minimal karakteristisk 0,2-spænding på 550 MPa. Skillevægge og gulv: 1,2 kN/m². Nyttelast: 1,5 kN/m². Spændvidden angivet i tabellen vil højst give en nedbøjning for egenlast på 1/250 af spændvidden.
Der er endvidere forudsat kvadratiske plader, simpelt understøttede langs alle fire sider og med samme armering i begge retninger. Foruden armering i pladens underside skal der anbringes armering i oversiden af pladen ved understøtningerne. Oversidearmeringen udføres som svejste net af 6 mm armeringsjern pr. 200 mm i begge retninger og i et område svarende til 1/7 af pladens spændvidde med et tillæg på 250 mm. Dæklaget er 20 mm inkl. tolerancetillæg.
Tabeloplysningerne kan også benyttes til at dimensionere rektangulære plader, forudsat at oplysningerne gældende for den største sidelængde benyttes.

Letbetonelementer dimensioneres normalt af leverandøren. Tabel 26 angiver størst mulig spændvidde for letklinkerbetondæk i almindelige etageadskillelser. 

Tabel 26. Størst mulige spændvidde for præfabrikerede letlklinkerbetondæk.

Tabeloplysningerne er udarbejdet under følgende forudsætninger: Normal konsekvensklasse og i henhold til DS/EN1520 (Dansk Standard, 2011a).
Letklinkerbeton: Minimal karakteristisk trykstyrke er 18 MPa og bøjningstrækstyrke 2,0 MPa og med et elasticitetsmodul på 21.000 MPa og en krybningsfaktor på 2. Armering: Svejst armeringsnet med minimal karakteristisk 0,2-spænding på 550 MPa. Skillevægge og gulv: 1,2 kN/m². Nyttelast: 1,5 kN/m². Spændvidden angivet i tabellen vil højst give en nedbøjning for egenlast på 1/250 af spændvidden. Det er endvidere forudsat, at dækkene er enkeltspændte med armering i spændretning samt tværarmering som forankring ved understøtninger. Foruden armering i pladens underside skal der anbringes armering i oversiden af pladen ved understøtningerne. 

Speciel armering skal udføres omkring huller og større åbninger i letbeton og betondæk.

Tabel 27 angiver størst mulig spændvidde for porebetondæk i almindelige etageadskillelser. 

Tabel 27. Størst mulig spændvidde for porebetondæk.

Tabeloplysningerne er udarbejdet under følgende forudsætninger: Normal konsekvensklasse og i henhold til DS/EN 12602 (Dansk Standard, 2008c).
Porebeton: Minimal karakteristisk trykstyrke er 4 MPa og bøjningstrækstyrke 1,2 MPa og med et elasticitetsmodul på 2.000 MPa og en krybningsfaktor på 1. Armering: Svejst armeringsnet med minimal karakteristisk 0,2-spænding på 410 MPa. Skillevægge og gulv: 1,2 kN/m². Nyttelast: 1,5 kN/m². Spændvidden angivet i tabellen vil højst give en nedbøjning for egenlast på 1/250 af spændvidden. Det er endvidere forudsat, at dækkene er enkeltspændte med armering i spændretning samt tværarmering som forankring ved understøtninger. Foruden armering i pladens underside skal der anbringes armering i oversiden af pladen ved understøtningerne.

Overliggere er bærende elementer over mindre åbninger som vindues-, dør- eller porthuller. De virker som bjælker og udføres normalt af konstruktionstræ, letbeton, beton, tegl, limtræ eller stål.

I småhuse kan der være behov for at benytte understøttende bjælker over større spænd, fx i stuen som erstatning for den bærende længdevæg. En sådan bjælke skal understøtte etagedæk eller tagkonstruktion. Dimensioneringen af alle bjælker tager udgangspunkt i den værst tænkelige placering i hhv. ydervæg eller længdevæg. Bjælkerne kan derfor anvendes begge steder.

Bjælker, der anvendes over større spænd (> 2,5 m), udføres normalt af limtræ eller stål. Der skal være et ordentligt vederlag under bjælkerne, fx murværk eller en letbetonvæg. Etableres vederlag hen over skeletvægge, skal der under bjælken monteres en veksel med tilstrækkelig bæreevne. Vekslen monteres mellem de bærende træstolper eller stålprofiler. 

Bjælke og vederlag af forskellige materialer, fx betonoverligger og murværk, vil arbejde forskelligt under temperaturpåvirkning. Tag hensyn hertil for at imødegå dannelse af revner. 

Overliggere af konstruktionstræ udføres normalt af C18 konstruktionstræ. 

Tabel 28 og tabel 29 angiver typiske dimensioner for overliggere af konstruktionstræ, der anvendes i henholdsvis ydervægge eller længdevægge i almindelige småhuse. 

Tabel 28. Overliggere af konstruktionstræ under tag eller let etagedæk.

Tabeloplysningerne er udarbejdet i henhold til Eurocode 5 (Dansk Standard, 2007f) under følgende forudsætninger: Normal konsekvensklasse. Konstruktionstræ C18. Laster som angivet i afsnit 2.3, Lodrette laster, lasttilfælde G2 og G3, stor variabel last, tungt tag, let etagedæk, lette skillevægge samt G4 og G3 deformationskriterium. Overliggeren har et vederlag på mindst bredde × 100 mm. Lysvidden må maksimalt være spændvidde minus ét vederlag. Spændvidden angivet i tabellen vil højst give en øjeblikkelig nedbøjning på 1/400 af spændvidden.

Tabel 29. Overliggere af konstruktionstræ under tungt etagedæk.

Tabeloplysningerne er udarbejdet i henhold til Eurocode 5 (Dansk Standard, 2007f) under følgende forudsætninger: Normal konsekvensklasse. Konstruktionstræ C18. Laster som angivet i afsnit 2.3, Lodrette laster, lasttilfælde G2 og G3, stor variabel last, tungt tag, tungt etagedæk, lette skillevægge samt G4 og G3 deformationskriterium. Overliggeren har et vederlag på mindst bredde 200 mm. Lysvidden må maksimalt være spændvidde minus ét vederlag. Spændvidden angivet i tabellen vil højst give en øjeblikkelig nedbøjning på 1/400 af spændvidden.

Betonoverliggere er armerede og kan være præfabrikerede elementer eller være støbt på stedet. Tabel 30 og tabel 31 angiver typiske dimensioner og armeringstyper for betonoverliggere til ydervægge eller længdevægge i almindelige småhuse.

Tabel 30. Betonoverliggere under tag eller let etagedæk.

Tabeloplysningerne er udarbejdet i henhold til Eurocode 2 (Dansk Standard, 2008a) under følgende forudsætninger: Normal konsekvensklasse. Beton: Minimal karakteristisk trykstyrke 20,0 MPa, med et elasticitetsmodul på 31.000 MPa og en krybningsfaktor på 2. Armering: Minimal karakteristisk 0,2-spænding på 550 MPa. Laster som angivet i afsnit 2.3, Lodrette laster, lasttilfælde G2 og G3, stor variabel last, tungt tag, let etagedæk, lette skillevægge samt G4 og G3 deformationskriterium. Overliggeren har et vederlag på mindst bredde × 100 mm. Lysvidden må maksimalt være spændvidde minus ét vederlag. Spændvidden angivet i tabellen vil højst give en nedbøjning på 1/250 af spændvidden.

Tabel 31. Betonoverliggere under tungt etagedæk.

Tabeloplysningerne er udarbejdet i henhold til Eurocode 2 (Dansk Standard, 2008a) under følgende forudsætninger: Normal konsekvensklasse. Beton: Minimal karakteristisk trykstyrke 20,0 MPa, med et elasticitetsmodul på 31.000 MPa og en krybningsfaktor på 2. Armering: Minimal karakteristisk 0,2-spænding på 550 MPa. Laster som angivet i afsnit 2.3, Lodrette laster, lasttilfælde G2 og G3, stor variabel last, tungt tag, tungt etagedæk, lette skillevægge samt G4 og G3 deformationskriterium. Overliggeren har et vederlag på mindst bredde × 200 mm. Lysvidden må maksimalt være spændvidde minus ét vederlag. Spændvidden angivet i tabellen vil højst give en nedbøjning på 1/250 af spændvidden.

Overliggere af porebeton er præfabrikerede, armerede elementer. Tabel 32 angiver typiske dimensioner og armeringstyper for overliggere af porebeton til ydervægge eller længdevægge i almindelige småhuse.

Tabel 32. Præfabrikerede porebetonoverliggere under let etagedæk.

Tabeloplysningerne er udarbejdet i henhold til DS/EN 12602 (Dansk Standard, 2008c) under følgende forudsætninger: Normal konsekvensklasse. Porebeton: Minimal karakteristisk trykstyrke: 4,0 MPa, med et elasticitetsmodul på 2.000 MPa og en krybningsfaktor på 1. Armering: Minimal karakteristisk 0,2-spænding: 550 MPa. Laster som angivet i afsnit 2.3, Lodrette laster, lasttilfælde G2 og G3, stor variabel last, tungt tag, let etagedæk, lette skillevægge samt G4 og G3 deformationskriterium. Overliggeren har et vederlag på mindst bredde × 100 mm. Lysvidden må maksimalt være spændvidde minus ét vederlag. Spændvidden angivet i tabellen vil højst give en nedbøjning på 1/250 af spændvidden.

Der er to typer tegloverliggere, delvist præfabrikerede komposittegl-over-liggere og bærende præfabrikerede tegloverliggere. 

En komposittegloverligger er et præfabrikeret, armeret konstruktionselement, der er fremstillet af mursten med længdearmering i nederste skifte. Overliggerens længde er normalt delelig med murstensmoduler på 60 mm (kvartstensmodul). På byggepladsen opmures typisk 2 til 3 skifter oven på tegloverliggeren uden mellemliggende murpap, da de øvre skifter indgår i tegloverliggerens samlede bæreevne. Tegloverliggeren bliver dermed en præfabrikeret komposittegloverligger. Kompositteglbjælker anvendes normalt kun i murværk, hvor bjælken alene skal bære egenvægt fra ovenliggende murværk, fx i formure.

Bærende præfabrikerede tegloverliggere leveres færdige fra fabrik inkl. ovenliggende skifter, der normalt er armeret med bøjlearmering. Bærende præfabrikerede tegloverliggere anvendes eksempelvis i bagmure eller i indvendigt bærende længdevægge. 

Tabel 33 angiver typiske dimensioner for tegloverliggere til ydervægge eller længdevægge i almindelige småhuse. De præfabrikerede tegloverliggeres armering er ikke angivet i tabellen, da bæreevne og behov for armering er meget afhængig af de forskellige leverandørers fremstilling af bjælken. Bjælkerne skal derfor dimensioneres af de enkelte leverandører.

Komposit- og bærende præfabrikerede tegloverliggere kan være armeret med forspændt armering for at mindske nedbøjningerne.

Tabel 33. Bærende præfabrikerede tegloverliggere under let etagedæk.

Tabeloplysningerne er udarbejdet i henhold til Eurocode 6 (Dansk Standard, 2006) under følgende forudsætninger: Normal konsekvensklasse. Et murstensmodul er 60 mm. Tegloverliggerne vil normalt være dimensioneret af leverandøren, eventuelt ved en deklareret bæreevne bestemt ved funktionsprøvning. Armering er ikke angivet i tabellen, da leverandørernes forudsætninger kan variere. Kompositoverliggere skal armeres med længdearmering, mens bærende præfabrikerede tegloverliggere skal armeres med såvel længdearmering som forskydningsarmering. Dimensionerne i tabellen gælder for bærende præfabrikerede tegloverliggere. Armering vil normalt være omstøbt i en mørtel med en mørteltrykstyrke på mindst f_m = 10 MPa. Den murede tegloverligger vil normalt have en minimal karakteristisk basistrykstyrke f_k = 10,0 MPa. Eventuel forspændt armering vil normalt have en minimal karakteristisk 0,2-spænding på 1.000 MPa og en opspændingskraft maksimalt i størrelsesordenen 5 kN pr. armeringsjern. Længdearmering: Normalt minimal karakteristisk 0,2-spænding 500 MPa. Forkydningsarmering: Normalt minimal karakteristisk 0,2-spænding 410 MPa. Tegloverliggernes skønnede dimensioner er baseret på laster fra afsnit 2.3, Lodrette laster, lasttilfælde G2 og G3, stor variabel last, tungt tag, let etagedæk og lette skillevægge. Overliggeren forudsættes at have et vederlag på mindst bredden × 108 mm. Overliggeren har et vederlag på mindst bredde × 100 mm. Lysvidden må maksimalt være spændvidde minus ét vederlag.

Limtræsbjælker udføres normalt som GL24c af vandrette sammenlimede trælameller. Modsat bjælker af konstruktionstræ anvendes limtræsbjælker over store spænd, typisk over 2,5 m. 

Tabel 34 og tabel 35 angiver typiske dimensioner for limtræsbjælker over større åbninger i ydervægge eller længdevægge i almindelige småhuse. 

Tabel 34. Limtræsbjælker under tag eller let etagedæk.

Tabeloplysningerne er udarbejdet i henhold til Eurocode 5 (Dansk Standard, 2007f) under følgende forudsætninger: Normal konsekvensklasse. Limtræ GL24c. Laster som angivet i afsnit 2.3, Lodrette laster, lasttilfælde G2 og G3, stor variabel last, tungt tag, let etagedæk, lette skillevægge samt G4 og G3 deformationskriterium. Overliggeren har et vederlag på mindst bredde × 200 mm. Hviler en overligger med en dybde mindre end 200 mm af på vederlaget, kan lasten fordeles ved at lade bjælken hvile af på en 10 mm stålvederlagsplade med samme areal, fx 2 gange bredden på den ene led gange 100 mm på den anden led. Lysvidden må maksimalt være spændvidde minus ét vederlag. Spændvidden angivet i tabellen vil højst give en øjeblikkelig nedbøjning på 1/400 af spændvidden.

Tabel 35. Limtræsbjælker under tungt etagedæk.

Tabeloplysningerne er udarbejdet i henhold til Eurocode 5 (Dansk Standard, 2007f) under følgende forudsætninger: Normal konsekvensklasse. Limtræ GL24c. Laster som angivet i afsnit 2.3, Lodrette laster, lasttilfælde G2 og G3, stor variabel last, tungt tag, tungt etagedæk, lette skillevægge samt G4 og G3 deformationskriterium. Overliggeren har et vederlag på mindst bredde × 300 mm. Hviler en overligger med en dybde mindre end 300 mm af på vederlaget, kan lasten fordeles ved at lade bjælken hvile af på en 10 mm stålvederlagsplade med samme areal, fx 2 gange bredden på den ene led gange 100 mm på den anden led. Lysvidden må maksimalt være spændvidde minus ét vederlag. Spændvidden angivet i tabellen vil højst give en øjeblikkelig nedbøjning på 1/250 af spændvidden.

Stålbjælker er normalt H- eller I-profiler. H-profiler anvendes især, hvor konstruktionens højde skal være så lille som muligt, mens I- profiler som regel vil være den billigste løsning. Stålbjælker anvendes over store spænd, typisk større end 2,5 m. 

Stålbjælker skal tværafstives under koncentrerede laster og ved understøtninger for at undgå foldning af bjælkekroppen.

Tabel 36 og tabel 37 angiver typiske H- og I-profiler af stål, der kan anvendes over større åbninger i ydervægge eller længdevægge i almindelige småhuse. 

Tabel 36. Stålbjælker under tag eller let etagedæk.

Tabeloplysningerne er udarbejdet i henhold til Eurocode 3 (Dansk Standard, 2007d) under følgende forudsætninger: Normal konsekvensklasse. Stålkvalitet S235 med minimal karakteristisk flydespænding 235 MPa, med et elasticitetsmodul på 0,21∙10⁶ MPa. Laster som angivet i afsnit 2.3, Lodrette laster, lasttilfælde G2 og G3, stor variabel last, tungt tag, let etagedæk, lette skillevægge samt G4 og G3 deformationskriterium. Overliggeren har et vederlag på mindst bredden × 200 mm. Hviler en overligger med en dybde mindre end 200 mm af på vederlaget, kan lasten fordeles ved at lade bjælken hvile af på en 10 mm stålvederlagsplade med samme areal, fx 2 gange bredden på den ene led gange 100 mm på den anden led. Lysvidden må maksimalt være spændvidde minus ét vederlag. Spændvidden angivet i tabellen vil højst give en nedbøjning på 1/200 af spændvidden.

Tabel 37. Stålbjælker under tungt etagedæk.

Tabeloplysningerne er udarbejdet i henhold til Eurocode 3 (Dansk Standard, 2007d) under følgende forudsætninger: Normal konsekvensklasse. Stålkvalitet S235 med minimal karakteristisk flydespænding 235 MPa, med et elasticitetsmodul på 0,21 ∙ 10⁶ MPa. Laster som angivet i afsnit 2.3, Lodrette laster, lasttilfælde G2 og G3, stor variabel last, tungt tag, tungt etagedæk, lette skillevægge samt G4 og G3 deformationskriterium. Overliggeren har et vederlag på mindst bredde × 300 mm. Hviler en overligger med en dybde mindre end 300 mm af på vederlaget, kan lasten fordeles ved at lade bjælken hvile af på en 10 mm stålvederlagsplade med samme areal, fx 2 gange bredden på den ene led gange 100 mm på den anden led. Lysvidden må maksimalt være spændvidde minus ét vederlag. Spændvidden angivet i tabellen vil højst give en nedbøjning på 1/200 af spændvidden.